Mød din kørelærer og tankerne bag

Kørelæreren bag Matts Køreskole

Matias Jensen er 33 år, bosat i Nørre Alslev og uddannet kørelærer i april 2025 – men langt fra ny, når det handler om at møde mennesker med åbenhed, humor og respekt.
Matts Køreskole er skabt for at gøre noget andet end det klassiske.
For det handler ikke kun om at lære dig at køre bil, men om at skabe en oplevelse, hvor du har det sjovt, føler dig tryg og set som den, du er.

Det handler om mere end at køre bil

Det handler ikke kun om at lære dig at køre bil – det handler om at skabe en god oplevelse hele vejen igennem.
Matts Køreskole tror på, at man lærer bedst, når man føler sig tryg og mødt i øjenhøjde. Derfor gør vi vores bedste for at skabe en stemning, hvor du kan slappe af, stille spørgsmål og tage tingene i dit tempo.
Det skal være både lærerigt og sjovt at tage kørekort – og det er dét, vi går efter hver eneste dag.

Matias siger: ”Jeg underviser, som jeg selv gerne vil undervises – med respekt, humor og plads til at være ny.”

Skolevogn

Vores skolevogn er en VW Golf 8 med manuelt gear. Her lærer du at mestre bilen helt fra bunden. Den har en 1,5-liters motor med 150 hestekræfter, som giver en glidende køreoplevelse.

Bilen er overskuelig i størrelsen, nem at manøvrere med og har et godt udsyn – ideelt for nye elever. De komfortable sæder og det moderne design gør køretimerne behagelige.
En bil, der giver dig ro, kontrol – og en god start bag rattet.

Teorilokale

Vores teorilokale er alt andet end gammeldags!
Her sidder du nemlig i biografsæder – for vi ønsker at gøre omgivelserne mere moderne. 
Du kan nu sidde afslappet, mens du fokuserer på at lære.

Lokalet er lyst, moderne og har en fed stemning, der gør det nemmere (og lidt hyggeligere) at komme igennem teorien.

Snackbar

Vi har valgt at have en snackbar.
Her finder du altid sodavand, koldt vand og lidt godt til ganen – perfekt før, under eller efter undervisningen.

Det skal også være hyggeligt at tage kørekort!

Vores vision

Hos Matts Køreskole er vores mål enkelt:
Ingen elever skal gå herfra uden en god oplevelse.

Alle køreskoler følger det samme forløb – men vi gør os umage for at skabe noget mere. Vi fokuserer på kvalitet i undervisningen og gode rammer, der gør det lettere at lære.

Derfor har vi sat fokus på både stemning, kvalitet og rammer. Fra et indbydende teorilokale med biografsæder til et nærværende undervisningsmiljø, hvor du bliver mødt i øjenhøjde.

Vi går ikke efter at være billigst, men vi vil være den køreskole, folk anbefaler, fordi de følte sig set, hørt og trygge hele vejen.

Vil du vide mere om mig eller køreskolen? Så skriv endelig til mig

Scroll to Top